Novo Nordisk

Formålet med opgaven omkring teamudvikling af en ledelsesgruppe var, at udvikle et High Performing Management Team som kan håndtere forskelligheder og bruge drive og engagement til at skabe de bedste resultater.

Udviklingsforløbet foregik over to dage på en svensk ødegård, hvor der blev sat fokus på team spirit og sammenhold ved at bruge direkte feedback, nærkontakt og outdoor team-building øvelser. Gruppe dynamikken fik et positivt løft allerede i løbet af den første dag og ved at gå i dybden med individuelle styrker samt diskutere udfordringer, opnåede gruppen hurtigt fremskridt og fik formuleret klare mål for fremtiden.

Denne form for teamudvikling egner sig godt til mindre ledelsesgrupper eller teams, der har et ønske om at tage et skridt videre i opbygningen af et fælles engagement og drive, samt magte forskelligheder og evne inklusivitet.